Menu

Fodbolden starter op igen - mandag d. 18. maj er vi klar...

image Nu åbner Danmark og Brande IF op...
16. maj 2020 kl. 00:09
Efter 2 måneder er vi tilbage på banen...

Så ruller fodbolden igen på Brande Stadion.

Mandag d. 18. maj lukkes alle på græs igen - selvfølgelig ikke helt som da vi lukkede ned, men vi nærmer os en mere normal tilstand. Så efter myndighedernes retningslinjer er vi klar i Brande IF.
Det er klart at der bliver tryk på, da vi ikke har helt de samme vilkår som tidligere pga. afstandskrav og forsamlingsantal.

Som forældre er der nogle ting du skal have styr på sammen med dit barn - tag en snak med barnet og forklar at det ikke er som tidligere, men det handler om at komme ud og trille lidt bold og have det sjovt. Det handler om at lukke computeren ned - møde kammeraterne i virkeligheden og bytte det virtuellle rum ud med det virkelige rum.

 

Der er nogle ting I skal være opmærksomme på som forældre:

  • Klubhuset er lukket ned - så ingen Cafeteria, Omklædning eller toiletter
  • Omklædning klares hjemmefra
  • Forældre med ikke opholde sig ved banerne
  • Man må max. møde 10 minutter før træning og man går dirkete til den bane man skal træne på.
  • Det er kun træneren der må hente bolde/materialer
  • Har dit barn symptomer, så skal I blive hjemme
  • Træning må foregår i grupper i markerede områder med max. 9 spillere og 1 træner.
  • Der vil være 1 træner pr. gruppe - og vi håber at I som forældre vil give en hjælpende hånd hvis det behøves - eller må vi afvise nogle.
  • 1 træner må kun have 9 spillere - så vi bliver nød til at afskære nogen muligheden hvis der ikke tilbydes hjælp når vi beder om det.
  • Man må ikke skifte rundt mellem grupperne når man træner - men man må gerne komme i en ny gruppe til næste træning.
  • Begrænset berøring af bolden (hovedstød og indkast) er tilladt - men der opfordres til begrænset berøring.
  • Kampe er ikke tilladt - dog er det tilladt at lave træningsøvelser med kampligende situationer, men der må ikke spilles kamp mellem grupperne.
  • Alle turneringskampe er aflyst indtil efter sommerferien.
  • Kontingent for foråret er på kr 125,- som skal betales via www.brande-if.dk (bliv medlem) og dækker medlemsskab af Brande IF

Vedhæftet er en oversigt over træningstider og baner. Vi håber at I er klar - både børn og voksne - til en god gang fodbold. Ikke som vi normal kender det, men hvad er egentligt normalt lige nu.

Se Træningstider og baner her