Til FCM Fodboldskolestævnet for årgang 1997 i Ikast søndag den 9. maj viste niveauet sig at være utroligt højt. Derfor udtog FC Midtjylland i første omgang 18 spillere direkte til U14 Talentholdet, mens hele 11 spillere blev udtaget som reserver dertil.
Efterfølgende besluttede FC Midtjylland dog, på baggrund af det store potentiale hos spillerne på årgangen, i år at tage 20 spillere med til Audi KB Cup. Derfor blev reserverne indkaldt til to træningspas med U14 truppen, og nu er så yderligere to spillere blevet udtaget til FCM U14 Talentholdet.
Én af de to dygtige spillere, som nu er blevet udtaget til FCM U14 Talentholdet er Søren Koch Østergaard fra Brande IF, som ønskes tillykke med udtagelsen. Brande IF havde i forvejen fået udtaget Martin Guldbrand Jespersen og Rasmus Nissen Kristensen til holdet, så der er virkelig noget at være stolte af i Brande IF.
Læs mere om FCM Talentholdet HER .