Det er med stor beklagelse, at Brande IF har måttet opsige sit sammenarbejde med 1. holdstræner Preben Christiansen med øjeblikkelig virkning.
Årsagen til det øjeblikkelige ophør af samarbejdet er, at Preben efter holdets nederlag i sæsonåbneren mod Vildbjerg kommer i spillernes omklædningsrum og overreagerer med en handling, som hverken klubben, spillerne eller for så vidt Preben selv kan og vil acceptere.
- Preben gav straks spillerne en undskyldning for det skete, og der er ingen tvivl om, at han er ked af det. Det samme er klubben og spillerne, og der er ingen på og omkring holdet, der kan sætte en finger på Prebens trænermæssige kvaliteter - tværtimod har spillerne været glade for ham som træner, og Preben har også udtrykt tilfredshed med spillerne og klubben, fortæller bestyrelsesmedlem Jens Sørensen, og fortsætter: - Alligevel ser klub, spillere og træner i fællesskab det som den bedste løsning, at Preben fratræder stillingen som 1. holdtræner i klubben som den bedste.
Heldigvis kan klubben samtidig melde, at den nye træner for Serie 1 holdet allerede er på plads, idet holdets tidligere træner Lars Ravnsgaard allerede har sagt ja til at overtage træningen fra på tirsdag, hvor der inden træning kl. 18.00 vil blive afholdt et spillermøde, så holdet kan begynde at se fremad igen.
For yderligere kommentarer kontakte bestyrelsesmedlem Jens Sørensen på 20 45 96 12.