210

Topic, Demant og Skov imponerer FCM

Foreningsnyt
8. maj 2011 - 20:03 af: Tommy Jensen

Brande IF får tre spillere udtaget til FCMs bruttotrup til Talenthold for årgang 1998

Søndag den 8. maj var træningsanlægget i Ikast rammen om FCM Fodboldskolestævnet for årgang 1998. Det er i år 10. gang, at FC Midtjylland er vært for FCM Fodboldskolestævner, der er socialt samvær, kampe og hygge, men det er også stedet, hvor man kan blive udtaget til FC Midtjyllands Talenthold.

B
rande IF var repræsenteret ved stævnet med Mathias Thomsen, Elmedin Topic, Kristoffer Demant og Lasse Skov og alle fire spillere gjorde en god figur – de tre sidstnævnte endda så godt, at de alle overbeviste den samlede flok af FCM ledere om, at de alle skulle være en del af bruttotruppen til FCMs Talenthold for årgang 1998.

De tre drenge skal allerede tirsdag den 10. maj møde til træning kl. 18.30 – 20.15 på Herning Fremads træningsanlæg på Ringkøbingvej og vil ligeledes pr. brev modtage information omkring det videre forløb, der bl.a. inkluderer en træningslejr i Ikast den 27.- 28. maj, hvor det endelige Talenthold for årgangen udtages.

- Det, at vi har hele tre spillere, som er en del af FCMs bruttotrup til talentholdet for en årgang, er noget vi som klub skal være utrolig stolte af og det vidner om, at der bliver gjort et kæmpe stykke arbejde på træningsbanen. Herfra skal der lyde et stort tillykke til Brande IF, til de tre drenge og deres familier samt ikke mindst til U13 træner i BIF, Kim Kristensen, der nu igennem flere år har arbejdet med denne årgang, fortæller ungdomsformand Jens Sørensen, og ønsker de tre drenge al mulig held og lykke i bestræbelserne for også at nå det sidste stykke på Talentholdet.

Fakta
- 274 drenge fra årgang 1998 var tilmeldt årets FCM Fodboldskole…
-
22 drenge – 19 markspillere og 3 målmænd – er nu tilbage i forløbet…
- Efter træningslejren den 27.- 28. maj udtages det endelige FCM Talenthold for årgang 1998 bestående af 16 markspillere og 2 målmænd…

Læs hvad FCM skrev om FCM Fodboldskolestævnet HER.