210

Tag med Brande IF til pokalfinale i Parken

Foreningsnyt
30. april 2010 - 15:10 af: Tommy Jensen

Brande IF er klar til at give MASSIV støtte til FC Midtjylland i bestræbelserne på at vinde klubbens første trofæ. Er du klar til at give den GAS?

Så blev det sikkert og vist. FC Midtjylland ? HELE regionens hold ? skal torsdag den 13. maj spille pokalfinale i Parken i København. Så derfor har FCM nu mere end nogensinde før brug for DIG og FCM samarbejdsklubberne, som Brande IF er en aktiv del af. Brande IF opfordrer derfor også alle til at give MASSIV støtte og opbakning i bestræbelserne på at vinde FCMs første trofæ nogensinde.

Da der ikke er lang tid til finalen, ja så er tilmeldingsfristen også tilsvarende kort. Brande IF håber dog, at du som medlem af en FCM samarbejdsklub er klar til at tage imod FC Midtjyllands tilbud om at komme i Parken.

Pakketilbud 
- Bustransport fra FCM samarbejdsklubber og 13 afgangssteder i Ulveland (Herning, Ikast, Holstebro, Ringkøbing, Lemvig, Thisted, Nykøbing Mors, Skjern, Aulum, Billund, Grindsted, Videbæk og Brande) ? Afgangen fra Herning vil være med 3 bustyper: Fan, Familie og Senior. Øvrige afgange 1 bustype.
- Pokal T-shirt (Str. M til alle børn (U/18) og XL til alle voksne)
- Opvarmningsarrangement i Fælledparken (starter kl. 14.00)
- Billet til kampen, der starter kl. 17.00 ? unummererede siddepladser på Danske Spiltribunen

NB.
- Børn u/16 skal rejse ifølge med voksen.
- Afgangstider er præcise og skal overholdes. Også hjemad, hvor de, der ikke er kommet på det aftalte tidspunkt, selv sørger for egen hjemtransport.
- Det er tilladt at medbringe mad og drikke i busserne. Dog er rødvin ikke tilladt. Der er mulighed for at købe forsyninger undervejs.

Priser: Voksne: Kr. 550.-
Børn under 18 år: Kr. 450.-


Sådan kommer du af sted med Brande IF
Massiv opbakning i Parken er vigtig. Tilhængerne skal være FCMs 12. mand, der kan være med til at sikre HELE regionens hold sit første trofæ. Du - din familie - og dine venner bedes derfor SENEST torsdag den 6. maj 2010 aflevere jeres tilmelding til turen. Tilmeldingen afleveren ENTEN til din træner ELLER til Brande IFs FCM Klubrepræsentant, Jens "Murer" Christensen på mail murerkonen@christensen.mail.dk - mobiltelefon 22 13 34 96. Derudover skal du ligeledes ved tilmeldingen aflevere aftalte penge i en kuvert med angivelse af, hvor mange voksen/barnbilletter, du ønsker at bestille. Du kan kun tilmelde dig turen, hvis betaling sker samtidig.

Andre praktiske oplysninger:
- Afgangstid og -sted oplyses til Jens "Murer" Christensen i ugen op til pokalfinalen ? I hører nærmere via klubbens hjemmeside, hvor du bedes holde dig orienteret.
- I skal forvente at være sent hjemme.

I bedes være opmærksomme på den hurtige tilmeldingsfrist, der bedes overholdt.

Vi ses i Parken...