Brande IF bliver i årets pokalfinale i PARKEN ikke alene repræsenteret ved FC Midtjylland spilleren Leon Jessen samt hundredevis af branditter på tribunen - også Jonas Lynbech Kristensen fra Brande IFs U11 Drenge A hold kommer til at optræde på PARKENs græstæppe.
De to finalehold i pokalturneringen FC Nordsjælland og FC Midtjylland har således fået til opgave hver at stille med 11 ungdomsspillere i alderen U10/U11 til indløb sammen med holdet inden kampen. I den forbindelse har FC Midtjylland besluttet at vælge én spiller fra 11 forskellige klubber i FCM Klubsamarbejdet, der får denne store oplevelse, hvilket er gjort for at synliggøre, at FC Midtjylland er HELE regionens hold.
Da Brande IF er en meget aktiv klub i FCM Klubsamarbejdet, og også deltager med mange fans på turen til PARKEN, er klubben så blevet kontaktet om én af de mange tilmeldte børn på turen evt. skulle være født i år 1999 eller 2000, og på den vis blev Jonas Lynbech Kristensen i sidste ende valgt til at repræsentere Brande IF, FCM Klubsamarbejdet og FC Midtjylland i årets pokalfinale i PARKEN.
Og det bliver en STOR oplevelse for Jonas, for ikke alene skal han løbe med en af FC Midtjyllands spillere på banen foran mere end 20.000 tilskuere, han får også lov til at stå på banen, mens nationalmelodien afspilles, og derfor er det også forståeligt nok, at den 11-årige Jonas glæder sig helt vildt til torsdag den 13. maj kl. lidt i 17.
- Det bliver mega nice, og jeg glæder mig helt vildt. Men jeg får nok også lidt sommerfugle i maven, når vi skal ind på banen - og i hvert fald når der skal synges nationalmeldodi, fortæller en storsmilende Jonas Lynbech Kristensen.
Brande IF ønsker Jonas tillykke med den store chance og håber, at han og alle de andre branditter i PARKEN vil nyde dagen, og gøre sit til, at HELE regionens hold - FC Midtjylland - vinder sit første trofæ.