Ungdomsudvalget ser sig desværre nødsaget til at AFLYSE målmandstrænerkurset torsdag den 2. september, idet tilslutningen til arrangementet har været overraskende lav.
Vi håber at kunne gennemføre kurset på et senere tidspunkt i klubben, da vi i Ungdomsudvalget mener, at det er et vigtigt element i træningen, som mange sikkert også godt kan bruge inspiration til. Det er endvidere vores håb, at klubben på et tidspunkt kan finde en kvalificeret målmandstræner, der kan tage sig mere specifikt af vore målmænd i klubben.
Trænerne for de spillere, der skulle have ageret medier, bedes meddele disse, at kurset er aflyst.