Foreningsnyt
26. januar 2012 - 09:44 af: Tommy Jensen
Alle mand ad huse. Der er ingen undskyldninger for ikke at møde op...
Torsdag den 26. januar kl. 19.30 er der generalforsamling i Brande IF.
Alle voksne medlemmer af klubben samt alle forældre til ungdomsspillerne opfordres på det kraftigste til at møde op, da klubben står overfor en stor FÆLLES opgave i at få folk til at varetage ledelsesposter i klubben. Alle bedes tage ansvar for dette, for er der ikke folk nok til at sidde i henholdsvis bestyrelse, ungdomsudvalg, seniorudvalg, BIF CUP udvalg m.m., så kan næste skridt blive en ekstraordinær generalforsamling med ét punkt på dagsordenen - lukning af aktiviteterne i Brande IF.
Mon ikke vi er mange, som ikke vil lade dette ske? - Det hjælper blot ikke at sige, at det er der nok andre, som tager sig af eller det har jeg ikke tid til. Det er NU vi i klubben skal stå sammen og ALLE skal tage en tørn. Ikke mere snak omkring forældre til ungdomsspillere, der bruger Brande IF som en pasningsordning, ej heller mere snak omkring egoistiske seniorspillere, der ikke vil yde noget til fællesskabet. Det er tid til handling. Så mød op til generalforsamlingen i Brande IF og tilbyd DIN hjælp til at sidde i bestyrelse, diverse udvalg eller til konkrete projekter som fx. at finde dommere til 7-mands fodbold, kontingentopkrævning, baneopkridtning, sponsorarbejde, som træner og meget mere.
Vi ses...