210

Brande IF køber 2 pannabaner

Foreningsnyt
30. juni 2010 - 11:45 af: Tommy Jensen

Brande IF har endnu engang udvist handlekraft og endnu engang kommer dette ungdommen til gode

Ved årets Brande Marked havde Brande IF i samarbejde med Brande Handelstandsforening lejet en pannabane igennem FC Midtjylland, så der var aktiviteter for de mange børn og unge, der var mødt op til den store begivenhed i Brandes centrum. Og det blev den store succes, som man havde regnet med.

-
Det var en stor succes med pannabanen til Brande Marked. Der var børn på banen fra kl. 8.00 om morgenen til vi pillede den ned igen kl. 17.00 om aftenen, og der blev vist mange flotte tekniske detaljer på banen. Det er en god aktivitet for børnene og samtidig oplevede vi ved den lejlighed, at forældrene kunne nyde dagen uden hele tiden at skulle aktivere sine børn, fortæller Pia Lorenzen fra BIFs aktivitetsudvalg.

Succesen blev bemærket

Succesen med pannabanen blev da også bemærket af erhvervslivet i Brande IF, og siden Brande Marked har bestyrelsen i Brande IF med Jens Kristensen i spidsen arbejdet på at finde sponsorer, der vil være med til at gøre det muligt for klubben at få sin egen pannabane på Brande Stadion. Her har man oplevet en helt fantastisk opbakning, og det stod ret hurtigt klart, at ikke blot kunne BIF få én pannabane på Brande Stadion, men hele to baner.

-
Banerne er nu blevet opstillet i forlængelse af cykelstativerne, og kan frit bruges af alle, der kommer på Brande Stadion. Det er vores håb, at børnene evt. møder op lidt tidligere for at dyste mod hinanden i pannafodbold, der er med til at forbedre spillernes teknik, eller måske bliver de hængende på Stadion efter træning eller kamp for at dyste med og mod hinanden, fortæller Jens Kristensen fra BIFs bestyrelse.

Reglerne for pannafodbold
Panna er en ny form for gadefodboldspil, der spilles 1 mod 1 på en lille 8-kantet bane med bander, der er ca. en halv meter høje, og som sikrer at bolden bliver på banen. Der spilles tre min. og kampen vindes øjeblikkeligt ? uanset stillingen, hvis man laver en kontrolleret tunnel ? eller Panna ? på sin modstander og tabes, hvis man sparker bolden direkte ud over banden. Derfor er Panna et spil for folk med teknik og boldkontrol i top.

Panna betyder mellem benene på Surinam, der er en tidligere hollandsk koloni i Sydamerika, hvor spillet stammer fra. Læs reglerne til spillet HER.

Sponsorer til BIFs pannabaner

Bents Tæppe- og Gulvbelægning

Brande Oldboys


Vognmand og entreprenør Michael Andersen


Denges Murerfirma ApS


Hewikut Erhvervsgulve v./Lasse Christiansen

Brande IF siger sponsorerne TAK for støtten, og håber at brugerne af Brande Stadion vil tage godt imod de nye baner og passe godt på dem i årene fremover.